Optakt: Tottenham - Swansea

www.premierleague.com

Tottenham - Swansea
White Hart Lane
Søndag d. 28. Kl. 15.05, TV3 Sport 2.

Efter en flot præstation torsdag mod Fiorentina og videre avancement, står Premier League nu for døren igen.

Swansea har haft en blandet sæson, men er efter et træner skifte kommet en smule igang. De ligger dog pt. nr. 16, og har ikke vundet de tre seneste kampe.

Tottenmham ligger, som bekendt, nr 2, á point med Arsenal. Efter Leicester sejr lørdag, skal der en sejr på bordet hvis drømmen om titlen skal vare ved.

Tottenham har haft en flot sæson, ift. hvad de fleste havde forventet. Om det bliver til et mesterskab eller ej, så virker Champions League meget realistisk. Der snakkes om Tottenham alle steder, og den udvikling holdet har gennemgået under Pochettino er helt fantastisk.

Tottenham har et klart overtag når det kommer til kampe mod Swansea.
Klubberne har i alt spillet 13 kampe mod hinanden, hvor Tottenham har vundet 9, spillet 2 uafgjort og 2 sejre til Swansea.

Det kan derfor også være svært at se Swansea's chancer, specielt som Tottenham også spiller pt.

Vi kan forvente at Tottenham gør det de plejer - styre kampen og ligger et hårdt pres og genpres.
Swansea er ikke hvad de har været, og derfor bør de heller ikke volde Tottenham de store problemer - men det er jo Premier League, så man ved aldrig.

Nøglespillere:

Harry Kane: Kane er tilbage efter operationen. Man må sige det faktisk gik ganske fint uden ham mod Fiorentina, men han er selvfølgelig en meget vigtig spiller.

Dele Alli: Det er svært at sætte ord på den udvikling Alli har været igennem. Vi har nævnt det før og der bliver snakket om det alle steder. Vi kommer ikke udenom ham. Hans energi, vilje, engagement, talent, osv. er unikt og uden tvivl en stor del af holdets succes pt.

Skader:
Mousa Dembele
Tom Carroll
Jan Vertonghen
Clinton N'Jie

 

Mulig opstilling:

                           Lloris

Walker - Alderweireld - Wimmer - Rose

                    Dier - Mason

            Lamela - Alli - Eriksen

                          Kane