OPTAKT: Tottenham - Leicester

talkfutball.net

Tottenham v. Leicester.

Kampen spilles på White Hart Lane.

 

Kickoff: 21:00 onsdag d. 13 januar.

Kan ses på TV3 Sport 2.

 

Form og tidligere møder

 

Så er det blevet tid til en god gang Premier League, hvor den står på topopgør (ja, I hørte rigtigt) mellem Leicester og Tottenham. Om end det er lidt kedeligt, at vi møder dem igen på så få dage (og i øvrigt møder dem igen om en uges tid), så bliver det stadig en rigtig spændende kamp. Det har været nogle tætte kampe, som Spurs og Leicester har haft det seneste stykke tid. På WHL har de seneste to opgør budt på 4-3 (sidste sæson) og 4-4 (2004). Det blev også uafgjort, da vi sidste sæson mødte dem på udebane. I husker nok kampen for, at Alli scorede sit første mål for Spurs.

Spurs er dog stadig ubesejrede i de seneste 5 (3v, 2u) møder mellem de to hold. Leicester er gået lidt ned i kadence på det seneste, hvor man ikke har vundet i 3 kampe i streg, og man begynder måske at se holdets sande form. Leicester har dog stadig kun tabt en kamp på udebane (Liverpool), men Spurs har omvendt også kun tabt en kamp på hjemmebane (Newcastle). Leicester havde scoret i 17 kampe i streg i PRL, men har nu ikke fået scoret i de seneste 3 kampe, men hvis vi kender Spurs ret, så plejer vi at være gode for, at give en hjælpende hånd på den front – også selvom Spurs kun har lukket 5 mål (!) ind på hjemmebane denne sæson. De seneste 9 kampe mellem de to hold har nemlig også været ret målrige – hele 38 mål er det blevet til. Det er 4,2 pr. kamp.

 I ligasammenhæng er stillingen i Premier League god læsning for Spurs-fans, men specielt også for Leicester-fans. Leicester har haft en forrygende sæson, hvor målet om ikke at rykke ned for længst er veget for forhåbninger om Champions League. Leicester har i øjeblikket kun 2 point op til førstepladsen, som Arsenal sidder på med 42 point. De kan dermed rykke derop med en sejr i dag. Desuden kan 1 i dag få dem op på samme pointantal som hele sidste sæson. Spurs kan derimod komme kun 1 point efter Leicester, hvis man formår at slå the Foxes i dag. Spurs kan også vriste sig mere fri af klubberne, der kommer bagfra, da West Ham med sejren mod Bournemouth kun er 1 point fra 4. pladsen. Men bliver det så til en sejr i dag?


Forventningerne og key players

Jeg forventer en målrig kamp, hvor begge hold kan vinde. Vi så i FA Cup-kampen, at Leicester sagtens kan score ud af ingenting, så selvom jeg tror Spurs vil have bolden mest, så betyder det på ingen måde, at det bliver en let kamp i dag.

 

Dembele, med Dembele tilbage vil det forhåbentlig blive lettere at vinde midtbanen, da han bidrager med så meget råstyrke og ro. Spørgsmålet er, om han starter inde eller kommer ind fra bænken.

Kane, vi så hvor svært vi havde med at score mod Leicester, så Kane bliver vigtig for, at vi kan få banket nogle kasser ind.


Alli, scorede sit første mål for Spurs mod Leicester, så skal han ikke liiige gøre det igen? Han har 3 mål i Premier League denne sæson.

 

Skader

 

Mason, Pritchard, Fazio er stadig på skadeslisten.


Startopstilling

Spurs havde sparet Lloris, Kane, Alli, Walker, Davies og Vertonghen til FA Cup-kampen mod Leicester. Jeg tror, det bliver vores umiddelbart stærkeste 11’er, der starter kampen.

                   Lloris

Walker      Vertonghen     Alderweireld    Rose

 

              Dier          Alli

Lamela        Dembele     Eriksen

 

                      Kane

 

Jeg tror kampen ender 2-1 til Spurs. COYS