OPTAKT: Norwich - Tottenham

 

Kampen spilles på Carrow Road.

Kickoff: 20:45 tirsdag 2. februar. 

Kan ses på TV3 Sport 2.

Form og tidligere møder

Så er det endelig blevet tid til endnu en omgang Premier League. Vi skal til i denne omgang til Norwich, der ligger og roder omkring nedrykningsstregen. Spurs er derimod rigtig godt med helt i toppen af Premier League, hvor man med en sejr potentielt kan rykke helt op på 2. pladsen. Det vigtigste må dog stadig være at holde Manchester United væk fra den Champions League givende 4. plads.

Hvis vi kigger på de to holds form, så ser det klart bedst ud for Spurs. Norwich har nemlig tabt de seneste 3 kampe i Premier League. I den periode har man lukket hele 11 mål ind, og senest 5 mål imod Liverpool, hvor forsvaret var decideret elendigt, og flere af målene var på store fejl af forsvaret. Spurs har da også slået Norwich så sent som d. 26. december, hvor de blev slået med 3-0 på hjemmebane.

Det ser da også en del bedre ud rent formmæssigt for Spurs. Siden nederlaget på hjemmebane mod Leicester har Tottenham nemlig svaret igen med 2 sejre i træk mod henholdsvis Sunderland (4-1) og Crystal Palace (3-1). Yderligere har man sejret over Leicester og senest Colchester i FA-cuppen, hvor Norwich røg komfortabelt ud med et 3-0 nederlag mod City.

For at gøre ondt værre, så har Norwich faktisk også kun scoret 5 mål i de seneste 11 Premier League-kampe mod Spurs, og de har faktisk også lukket næst flest mål ind i Premier League denne sæson (43) – kun overgået af Sunderland (46).

Forventninger og key players

Norwich har kun 1 enkelt gang formået ikke at score på hjemmebane i denne sæson. Dette beviste de senest mod Liverpool, hvor man scorede 4 gange, men dog tabte 5-4. Norwich har også lukket flere mål ind på kontraangreb end nogle andre i Premier League, så det kan Spurs nok drage fordel af.

KANE: han scorede senest 2 gange, da vi sidst mødte Norwich. Han banker nok også 1 eller 2 ind i aften.

ALLI: scorede senest et pragtmål mod Crystal Palace, så mon ikke han vil ud og score for 2. kamp i træk?

ALDERWEIRELD: Wimmer får nok sin første start i Premier League i aften, så Alderweireld bliver meget vigtig, når Norwich skal holdes væk fra målet. Det samarbejde bliver meget spændende at følge.

Skader

Mason, Clinton og Vertonghen er på skadeslisten.

Startopstilling

Wimmer får nok chancen i dag, da Vertonghen jo blev skadet i forrige runde i PRL. Lamela blev skiftet tidligt ud mod Colchester, så han starter nok inde. Vi forventer følgende start 11’er.

             Lloris

    Walker Wimmer Alderweireld Rose

                  Dier       Alli

     Lamela    Dembele       Eriksen

                       Kane
 

Vi tror kampen ender 3-1 til Spurs. COYS